Juniorklub
Hvad er juniorklubben?
Juniorklubben er et tilbud til dig som går i 4. til og med 7. klasse. Juniorklubben er et sted, hvor du kan være
sammen med dine venner i aftentimerne. Juniorklubbens voksne, er også ansat i SFO'en, så du kender dem sikkert på forhånd. Du er meget velkommen til at komme et par gange, gratis for at se om juniorklubben er noget for dig.
Som medlem kan du hver måned tage en ven med i klubben, det koster kun 20 kr. at være gæst (Dette er dog ikke gældende ved udflugter og særlige arrangementer).
Hvad med åbningstiden?
Vi har åbent på følgende tidspunkter: tirsdage og torsdage fra kl. 17.30 til 20.30.
Juniorklubben holder åbent 8 måneder om året (Midt august til midt december og januar til april).
Hvad kan jeg lave i juniorklubben?
I juniorklubben kan du lave mange forskellige ting f.eks.:
- Hygge dig med dine venner.
- Høre musik, spille på computer, Wii, PlayStation.
- Spille forskellige bold og brætspil.
- Lave forskellige kreative ting eller se en film.
- Benytte multisal / hallen.
- Deltage i den årlige sommerafslutning.
- Mad kan købes pita, pizza, toast mm til 5/10 kr.
Fremmøde?
I juniorklubben er der delvis kontrolleret fremmøde. Det betyder du kun kan krydses ind og ud en gang pr.
aften. Dine forældre er meget velkomne til at kontakte personalet, for at få svar på yderligere spørgsmål.
Hvad koster det at gå i Juniorklubben?
Det koster p.t. 164 kr. pr. måned, for et medlemskab, som opkræves via pladsanvisningen.
Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil være medlem?
Hvis du ønsker at blive medlem, skal dine forældre tilmelde dig via digital pladsanvisning på kommunens
hjemmeside, eller ringe til den digitale hotline på tlf.: 7020 0000.
Hvis du gerne vil vide mere, kan du ringe inden for juniorklubbens normale åbningstid, på tlf.: 9611 5948. Eller mellem kl. 14.30 og 17.00 til Sønderport SFO 2 på tlf.: 9611 5940.
I kan også kontakte SFO-leder Klaus Hendriksen på tlf.: 9611 5941.
Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at blive udmeldt?
Ønsker du på et senere tidspunkt at udmelde dig, skal det ske via Holstebro Kommunes digital pladsanvisning
pr. 1. eller 15. i måneden. Eller via den digitale hotline på tlf.: 7020 0000 (efter 7. klasse sker udmeldelsen automatisk).