Transport til og fra skole

Se køreplaner for skolebusserne via dette link (de er nederst på den side du kommer ind på):

https://www.holstebro.dk/skolebusser

Rute 294 - Sønderlandsskolen - Banegården - Slotsgade - Skovlund

Regler for adfærd i skolebusserne

Skolens forventning til god opførsel

Alle børn, der kører med skolens busser, skal overholde almindelig god opførsel. Vi forventer, at det enkelte barn gennem sin opførsel viser respekt og hensyn over for de andre børn, der kører med bussen, viser respekt over for buschaufføren, der skal have ro til at køre bussen, og at alle i det hele taget behandler tingene i bussen ordentligt.

Eksempler på almindelig god opførsel

På side 2 kan I læse ordensreglerne i skolebusserne, der bl.a. nævner:

  • At børnene skal blive siddende på sin plads under hele busturen og ikke forlade sit sæde mens bussen kører
  • At barnet kan snakke stille og roligt og ikke må råbe i bussen
  • At barnet ikke må spise eller drikke i bussen
  • At barnet ikke må mobbe, drille, slå, sparke eller på anden måde opfører sig voldsomt (også selvom det bare er for ”sjov”!)

Hvad sker der, hvis et barn overtræder ordensreglerne for kørsel med skolebussen?

Ved overtrædelse af ordensreglerne for skolebusserne foretages fra skolens side følgende:

Første overtrædelse

Som forælder bliver man kontaktet af skolen, hvor man informeres om hændelsen med henblik på, at man hjemme tager en samtale med barnet.

Anden overtrædelse

Barnet får karantæne fra bussen i en uge. Det betyder, at barnet ikke kan køre med skolebussen til eller fra skolen i en uge. Som forældre kontaktes man samme dag med meddelelse om karantænen.

Tredje overtrædelse

Barnet får karantæne fra bussen i to uger. Som forælder indkaldes man til samtale på skolen om elevens opførsel.

Mere end 3 overtrædelser

Som forælder indkaldes man til samtale om, hvorvidt barnet fortsat kan benytte sig af skolebusordningen. Det er alene skolens ledelse, der træffer beslutning herom. Obs: Særlig grov adfærd, såsom hvor et barn mobber, slår, sparker mv. kan medføre karantæne allerede ved første overtrædelse. Karantænens længde vil i sådanne tilfælde blive bestemt ud fra grovheden af overtrædelsen.

Ordensregler i skolebussen

  • Skolen forventer en god opførsel i bussen, så alle føler sig trygge og kan slappe af i bussen. Der skal altid vises hensyn til andre, som også kører med bussen.
  • Barnet skal sætte sig på sin plads, før bussen kører, og blive siddende under hele turen. Dette er meget vigtigt pga. barnets egen sikkerhed under turen.
  • Det er ikke tilladt at spise mad, drikke eller tygge tyggegummi i busserne.
  • Det er ikke tilladt larme eller råbe i busserne, således andre føler sig forstyrret.
  • Hvis man slår eller mobber andre, kan skolen give børnene karantæne fra at køre med skolebussen.
  • Hvis man ødelægger eller river noget i stykker fra bussen, vil der blive fremsendt krav om erstatning til pågældende barn.
  • Man må ikke holde siddeplads for andre.
  • Hvis der opstår problemer i bussen, skal man henvende sig til skolens kontor.
  • Man må ikke råbe eller skændes med chaufføren.
  • Skoletaskerne skal stå på gulvet.
  • Det er forældrenes ansvar, at barnet opfører sig ordentligt og roligt ved busstoppestedet og i bussen, samt følger ordensreglerne.
  • Smil og vær glad og tag også hensyn til andre, især de yngre børn, som naturligvis har ret til en fredelig og rolig tur til skole og hjem igen.
  • Sønderlandsskolens ledelse kan give karantæne fra at køre med skolebussen i tilfælde, hvor børn ikke overholder ovenstående regler.

Skolebussen er for alle børn i indskolingen og 3. årgang, samt de børn på 4. årgang, der er tilmeldt SFO 2.