Undervisningsmiljøvurdering

Rolf Krake Skolen har lavet en undervisningsmiljøvurdering i skoleåret 2022/2023.

Vi spørger eleverne

Ifølge Undervisningsmiljøloven skal skolen sørge for, at der udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøvurderingen beskriver, hvordan elevernes undervisningsmiljø er på vores skole, og hvordan vi vil arbejde med at forbedre undervisningsmiljøet.

Undervisningsmiljøvurderingen består af fire faser:

  1. Kortlægning af undervisningsmiljøet
  2. Vurdering af resultaterne fra kortlægningen
  3. En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet
  4. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Kortlægning af undervisningsmiljøet

Det psykiske undervisningsmiljø på skolen er kortlagt via Den Nationale Trivselsmåling, og det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø er kortlagt via spørgeskemaundersøgelsen ”Undervisningsmiljøvurderingen”. Begge undersøgelser har eleverne besvaret i januar-marts 2023.

Sådan vurderede vi kortlægningens resultater (Hvordan gjorde vi, og hvem deltog i vurderingen?).

Elever (elevråd), lærere (afdelingsvis), AMR (arbejdsmiljø-udvalget) samt medlemmerne i MED - udvalget og ledelsen har været inddraget i arbejdet med resultaterne.  Ligeledes har der været behandlet i skolens profilråd.

 

  • Vi ligger med en høj grad af elever der trives, dog med et lille fald (nu på det kommunale gennemsnit).
  • Der er gode udeområder på skolen (skolegård og legeplads).
  • Oplever gode stole, at sidde på.
  • Der opleves, at være flot på skolen. (pæne farver, billeder mv.)
  • Næsten alle elever oplever, at der er tilpas lys i klasserne.
  • Temperaturen vurderes ligeledes til at være god.
  • Ligger højt på karaktergennemsnit. (afgangsprøver for 9. årg.)
  • Lav elevfravær.

 

  • Eks. ca. 2/3 af eleverne oplever at blive forstyrret af larm i timerne.  19,6% tit og 48,2% ofte. (0-3 kl.) Samme billede for 4. - 9. kl.
  • En 1/3 del af eleverne oplever at luften kan være dårlig, tung i klassen.
  • Elevtrivslen er høj, men den er dog faldet fra foregående år. (den er på kommune gennemsnit)

Skolens ledelse gennemgik undersøgelsens resultater og udvalgte indsatsområder. Skolens pædagogiske personale har drøftet indsatsområderne.

 

  • ​Minimere oplevelsen af larm i klassen - arbejde og fokus klassevis.
  • ​Tiltag der kan have fokus på trivsel og udvikling både i klassen og på tværs.
  • Fokus på bedre luft i klasserne. Lufte ud, udsugning mv.
  • Fokus på at skabe bedre miljøer for gruppearbejde, elever kan være i.
  • Følges op i skoleåret 2024 - 2025 af MED/AU