Værdiregelsæt og antimobbestrategi for NBS
Vision
Alle elever skal opdage og udvikle deres faglige, sociale og personlige potentiale.
Alle børn skal opleve de har værdi som dem de er, og ikke blot for det de kan.
Du er dig og du dur, fordi du er dig.
Vores kerneværdier
Det forstår vi ved kerneværdierne
Ansvar
Vi er alle ansvarlige for hinandens trivsel og positive faglige, sociale og personlige udvikling.
Den enkelte elev skal lære at tage ansvar for sin egen trivsel, samt faglige, sociale og personlige udvikling.
Omsorg
Alle kan få brug for hjælp og omsorg. Derfor er det vigtigt, at vi alle er klar til at yde hjælp og omsorg.
Respekt
Man skal ikke være venner med alle, og vi skal have lov til at være forskellige og have forskellige meninger og tro. Når vi møder hinanden på den måde, viser vi hinanden respekt. Vi skal kende forskel på dit og mit, og behandle andres ting ordentligt.
Kerneværdier i praksis
Ansvar
Alt efter alder arbejdes der forventningerne i de forskellige områder på skolen.
Det sker dagligt og ved særlige dage, i de enkelte klasser, i afdelingerne eller fælles for hele skolen.
Omsorg
Alt efter alder arbejdes der med forventningerne i de forskellige områder på skolen.
Det sker dagligt og ved særlige dage, i de enkelte klasser, i afdelingerne eller fælles for hele skolen.
Respekt
Alt efter alder arbejdes der med forventningerne i de forskellige områder på skolen.
Det sker dagligt og ved særlige dage, i de enkelte klasser, i afdelingerne eller fælles for hele skolen.
Værdiregelsæt
Sådan sikre vi, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen
Rundt på skolen er der ophængt plakater, som angiver forventningerne i de enkelte områder inden for de 3 værdiord.
Plakaterne tjener det formål, at forventningerne er synlige, og nemt kan bruges til indlæring og genopfriskning.
På skift sættes der fokus på de enkelte forventninger, hvor eleverne efter alder inddrages i arbejdet og hvordan der kan sættes fokus på forventningen.
Sådan sikre vi ejerskab til værdiregelsættet
Alle voksne er ansvarlige for at arbejdet med forventningerne sker i alle fag og afdelinger på skolen. Eleverne inddrages i arbejdet og hvordan der kan sættes fokus på forventningen. I hver afdelingen er der en plan for, hvordan man kommer omkring de forskellige forventninger.
De 3 værdiord er en del af møder i personalegruppen, og der arbejdes med forskellige værktøjer, som hjælper med at have fokus på de 3 værdier.
Hvis regelsættet ikke efterleves af eleverne, så bruger vi milde og forudsigelige konsekvenser, som står mål med forseelsen. Se beskrivelse af konsekvenser under afsnittet ”Håndtering af mindre eller mere alvorlig problemadfærd”.
Antimobbestrategi
Formålet er at sikre at alle børn går glad hjem fra skole, og med en god mavefornemmelse.
De skal opleve at være værdsat, og at de gør en forskel i andres liv.
- Børn der trives lærer bedre
- Børn som oplever de kan gøre en forskel for andre, får større selvværd
- Børn som lærer at tage ansvar for andre og sig selv, får større opmærksomhed for andre og større selvbevidsthed
- Børn som lærer at have opmærksomhed for andre, er bedre til at vise omsorg for hinanden
- Børn som lærer at have respekt for andre og andres ting, kan nemmere indgå i sociale relationer
Mobning er vedvarende forsøg på at skade en person fysisk eller psykisk og udelukke denne person fra fællesskabet.
Digital mobning er krænkende og nedværdigene udsagn, billeder, tekster m.m., som sendes som besked eller postes på sociale medier.
Alle har en opgave i af forebygge mobning og digital mobning
Ledelsen
- Klare og tydelige retningslinjer for det daglige arbejde med trivsel (Blandt andet ved hjælp af PALS og de 5 målsætninger)
- Klare og tydelige retningslinjer for håndtering af mobning for alle på skolen
- Opbakning til personalets håndtering af mobning og digital mobning
- I samarbejde med personalet udarbejde og implementer undervisningsplan for god pli på sociale medier
- Understøtte personalet i deres arbejde med planerne
- Samarbejde med Profilråddet omkring nødvendige tiltag
- Forestå de nødvendige handlinger, som kan være påkrævet
Personale
- Implementere de fælles retningslinjer for trivsel på skolen (Blandt andet ved hjælp af PALS og de 5 målsætninger)
- Arbejde med og følge retningslinjerne for håndtering mobning
- I samarbejde med ledelsen udarbejde og implementer undervisningsplan for god pli på sociale medier
- Arbejde med undervisningsplanen for god pli på de sociale medier
- Involvere elever og forældre i arbejdet med trivsel og digitalmobning
- Forestå de nødvendige handlinger, som er påkrævet
- Søge hjælp og sparring hos ledelsen
Elever
- Følge retningslinjerne for trivsel på skolen
- Bidrage til at de 5 målsætninger for liv på skolen
- Bidrage til, hvordan der skabes en god tone i klassen og på de sociale medier
Forældre
- Bakke op om skolens arbejde med trivsel
- Omtale andre elever, familier og medarbejdere positivt i deres børns påhør
- Være positive over for fælles aktiviteter på tværs i klassen
- Være gode rollemodeller for deres børn omkring hvordan man behandler og omtaler andre, også digitalt.
Sådan griber vi ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning.
Ledelsen
- Når ledelsen bliver vidende om en sag, drøftes tiltag med de involverede medarbejdere. Hvad er gjort, hvad er aftalt, ect.
- Ledelsen følger op på om sagen udvikler sig positivt.
- Hvis det skønnes nødvendig, deltager ledelsen i møder med forældre mfl.
- Ledelsen træffer afgørelse, hvis der skal udmøntes sanktioner.
Personale
- Hvis man får henvendelse fra en elev eller en forældre omkring mobning, etableres der kontakt, for at få en uddybning af situationen. Sammen søger man at finde en løsningsmulighed.
- Der etableres kontakt til forældrene til den/de der mobber, for at få afklaring på situationen.
- Der afholdes de nødvendige møder, med de implicerede, evt. med andre ressourcepersoner som deltagere og der aftales de nødvendige tiltag.
- Afdelingslederen orienteres om sagen.
- Hvis ikke disse tiltag har ønsket effekt, drøftes yderligere tiltag med afdelingslederen.
- Afdelingslederen kan inddrages i møder m.m.
Elever og forældre
- Hvis en elev oplever at blive mobbet, eller hvis en forælder oplever sit barn bliver mobbet, skal man tage kontakt til klasselæreren, og sætte vedkommende ind i situationen.
- Dette gælder også, hvis man oplever at andre bliver mobbet.
- Forældre inddrages altid hvis vi bliver bekendt med at der foregår mobning. Det gælder både forældre til offer og til mobber(er).
- Skolens fremskudte socialrådgiver og SSP-lærer kan med fordel inddrages uanset grovheden.
- Det er vigtigt at det altid er klasselæreren, som er tovholder på sagen og arbejdet med de aftalte tiltag.
- I særlige grove tilfælde inddrages SSP-betjenten.
- Forankringen skal ske gennem forsat fokus på værdiordene gennem arbejdet med PALS. Ligeledes skal arbejde med antimobbestrategien i samarbejde med personalet, sikre den bliver en fast del af årshjulet på skolen.
- Antimoppestrategien skal være en fast del af årshjulet i profilrådet, personalegruppen og arbejdet i klassen.
- Den vil være et evalueringspunkt i alle TUS.
- Hvis det erfares, at et team ikke har brugt tid på vores værdiregelsæt og/eller antimobbestrategien, eller ikke har fulgt strategien i en given sag, vil de blive bedt om en redegørelse for, hvordan de vil rette op på det.
Håndtering af mindre eller mere alvorlig problemadfærd
Skolens 3 værdi ord Ansvar, Omsorg og Respekt med de tilknyttede forventninger, er grundlaget for en dagligdag, hvor visionen er at alle elever skal opdage og udvikle deres faglige, sociale og personlige potentiale.
Kendskabet til forventningerne er essentielt, og det er de voksnes ansvar at sikre at alle elever har den fornødne kendskab.
Der er forskellige værktøjer, som der kan inddrages i arbejdet med at skabe dette kendskab. Det er bla. den gode besked, involverende tilsyn, problemløsningsmodel m.fl.
Den problematiske adfærd er kontekstbestemt og skal ses i forhold til, hvor ofte og med hvilken intention adfærden udspiller sig.
På den baggrund er der opstille følgende definitioner på problematisk adfærd.
Mindre alvorlig
Overholder ikke forventet adfærd – beskrevet på forventningstavlerne.
- Uacceptabel sprogbrug
- Udad reagerende adfærd
- Bevidst mangel på hensyntagen til andre
Mangel på respekt over for andre
- Lyve
- Ikke overholde aftaler
- Fortsætte når der bliver sagt stop
- Ødelægge andres aktivitet
- Nægte at følge de voksnes anvisninger
- Ligeglad med konsekvenser
- Mobil misbrug
- Smækker med døren
- Bakke op om kammeraters dårlige opførsel
- Samtale på andet sprog end dansk
Mangel på respekt over for skolens og andres ting
- Smide affald
- Smide ting ned fra trappen
- Komme for sent tit
- Forlade undervisningen
- Fysisk uro
- Ikke deltage i undervisningen
- Forstyrrende for undervisningen
- Aflevere ikke til tiden
- Kommentere på alt
- Ubegrundet fravær
- Være uforberedt - manglende strøm, manglende idrætstøj, manglende lektier og afleveringer
Mere alvorlig
Overholder gentagende gange og bevidst ikke forventet adfærd – beskrevet på forventningstavlerne.
- Krækende og uacceptabel sprogbrug
- Udad reagerende adfærd - Slå og sparke, spytte
- Råber/skrigeri/larm
- Trusler/truende adfærd
- Mobning
- Bevidst udelukkelse af andre
- Når børn synes udelukkende at mærke egne behov
- Overskride andres grænser
- Uhensigtsmæssig adfærd på nettet/sociale medier
Mangel på respekt over for andre
- Afprøve de samme grænser mange gange hver dag
- Konsekvent nægte at følge de voksnes anvisninger
- Stjæle
- Ingen stop klods
- Ladhed/ligegyldighed optrapning af konflikter
Mangel på respekt over for skolens og andres ting
- Ødelægge inventar
- Hærværk
- Tisse på gulvet
- Misbrug af bærbar
- Ødelægge noget for sig selv – stoffer, selvskade, rygning
- Forlade skolens område i skoletid
- Manglende fremmøde
- Manglende deltagelse i undervisningen
- Fralægge/nægte ansvar
Når der opleves uhensigtsmæssig adfærd, kan det være nødvendigt at iværksætte en konsekvens. Det er også vigtigt at man gør sig overvejelser om, hvad kan elevens motivation for adfærden være.
Kan det f.eks. være for at:
- Få opmærksomhed fra kammerater eller en voksen
- Undgå en aktivitet, opgave, kammerater eller voksen
- Føler sig forurettet
- Opnå noget
Formålet med en konsekvens er ikke en straf, men at eleven kan drage sig en erfaring, som kan bruges til at undgå at komme i en lignende situation en anden gang. Der for skal udgangspunktet altid være mindst mulig indgriben med størst mulig effekt, og det er vigtigt at konsekvensen står mål med graden af det problematiske i adfærden. Ligesom det er vigtigt at man sikre sig, at eleven er bekendt med den forventning, som ikke efterleves tilfredsstillende.
Derfor er det vigtigt at der forud for en hver konsekvens, ved brug af den gode besked, er givet eleven mulighed for at vælge en anden adfærd.
Inden man iværksætter en konsekvens kan det anbefales at følgende tiltag er prøvet, hvis situationen tillader det.
- Bevidst ignorering
- Bevidst fremhævelse af andres positive adfærd
- Positiv kontakt – afledning
Idé-katelog til mulige konsekvenser
Overholder ikke forventet adfærd – beskrevet på forventningstavlerne
- Fjernelse af materiale
- Fjernelse af gode eller privilegie (ikke en lovet belønning eller fælles klassebelønning)
- Timeout (ca. 5 min)
- Gå sammen med en voksen i frikvarteret
- Miste sit frikvarter eller dele af det.
- Individuel genindlæring af forventning
Overholder gentagende gange og bevidst ikke forventet adfærd – beskrevet på forventningstavlerne
- Bortvisning fra undervisningen/området med opfølgende samtale
- Samtale
- Miste sit frikvarter
- Samtale sammen med forældre
- Sendt på kontoret
- Bortvisning fra skolen (Afgøres af ledelsen
Når der er givet en konsekvens, er det vigtigt at man selv eller i teamet evaluerer effekten af konsekvensen.
Ved mere alvorlig problemadfærd skal der altid gå en besked til hjemmet.
Ved mindre alvorlig problemadfærd bør det overvejes, om hjemmet skal orienteres.
Maj 2020.