Princip digital dannelse og digitale kompetencer
Formål:
At øge elevernes grundlæggende digitale kompetencer samt klæde dem på til at mestre de etiske og sociale spilleregler i den digitale verden.
Mål:
Alle elever oplever, at digitalisering indgår som et naturligt redskab i og på tværs af alle fag, så digitale medier og læringsredskaber bliver en integreret del af elevernes læring og bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling.
Digital dannelse er integreret i skoledagen som en naturlig del af den almene dannelse.
Skolens ansvar:
• Styrke elevernes personlige og sociale kompetencer ved at arbejde med spilleregler for, hvordan man opfører sig og kommunikerer digitalt, hvordan man kan navigere sikkert og optræde kritisk og selvstændigt.
• Elevernes digitale dannelse er et centralt omdrejningspunkt ved enhver anvendelse af digitale medier og læringsredskaber i alle fag.
• Eleverne bliver inddraget når klassens regler for mobiltelefoner og andre digitale medier skal laves, så de kan være med til at reflektere over, hvilke rammer der skal være i klassen og hvorfor.
Lærerne og skolens ledere sætter rammerne.
• Forståelse hos alle skolens medarbejdere for, hvordan de digitale medier og læringsredskaber der er til rådighed, kan indgå som en integreret del af læringsmiljøjet.
• Elevernes digitale dannelse er på dagsordenen til afdelingsmøder med fælles faglig refleksion om, hvad det digitale er og kan, hvordan det påvirker læring og trivsel samt hvordan de digitale medier og læringsredskaber meningsfuldt indgår i undervisningen.
• Skolens medarbejdere kender kanalstrategien og ved hvor de må gemme hvilke data.
• Skolens medarbejdere er digitale rollemodeller for børnene i forhold til dannelse og digitale kompetencer.
• Gode efteruddannelsesmuligheder for skolens personale.
• Når eleverne bruger digitale medier i skole og SFO, sker det i faste rammer og med aktiv deltagelse eller tilstedeværelse af voksne.
• De teknologiske værktøjer skal være tilstrækkelige og tilgængelige for alle elever og personale.
Forældrenes ansvar:
• Styrke dit barns personlige og sociale kompetencer ved at italesætte og lave spilleregler for hvordan man opfører sig og kommunikerer digitalt, hvordan man kan navigere sikkert og optræder kritisk og selvstændigt.
• Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns adfærd og trivsel i de digitale fællesskaber – også uden for skoletiden. Når børn mødes af interesserede voksne, kan de bedre dele deres oplevelser med digitale og sociale medier med de voksne -både de gode og de dårlige.
• Sæt digitale medier og dannelse på dagsordenen til forældremøderne. Tal om online fællesskaber, trivsel og social interaktion. Reflekter over hvordan forældregruppen kan støtte op om og forholde sig til god tone, billeddeling, konflikter på nettet mv.
• Hjælp dit barn til at møde op til en digital skoledag. En opladet pc er lige så vigtig i undervisningen som fagbøger og penalhus.
• Vær opmærksom på digital kommunikation fra skolen. Det er en vigtig del af dit barns skolegang, at du følger med i hverdagen på skolen.
Det forstår vi ved …….
• Digitale medier
Fysiske enheder som smartboards, computere, telefoner, robotter mv.
• Sociale medier
Tik Tok, Snapchat, Instagram, Youtube, Messenger, Facebook mv.
• Digitale læringsredskaber
Aula, Meebook, mail, apps, programmer, online tjenester, spil mv.
• Digital dannelse
Evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed og til at reflektere over digitale muligheder og udfordringer.
• Digitale kompetencer
Meningsfuld ageren i forhold til anvendelse af digitale medier og læringsredskaber, så man kan forme og berige opgaveløsningen samtidig med, at man er reflekteret omkring hvordan man begår sig digitalt.
Revideret af profilrådet i juni 2023.