Om Folkeskolen i Holstebro By
Skolerne i Holstebro by er folkeskoler med fokus på at udvikle rummelige og nysgerrige unge mennesker. Alle tre skoler er for alle elever – uanset interesse, kulturel baggrund, talenter og evner.
3 skoler 1 skoledistrikt
Folkeskolen i Holstebro By består af tre undervisningssteder:
- Nørre Boulevard Skolen
- Rolf Krake Skolen
- Sønderlandsskolen
De tre skoler er afdelinger i samme skoledistrikt.
Når du skriver dit barn op til skolestart i Folkeskolen i Holstebro By, har vi fagligheden, rummeligheden og beliggenheden til at give dit barn en hverdag fuld af tryghed, trivsel og læring.
Fokus på et særligt område
De tre profilskoler er ikke talentskoler, og undervisningen er lige så mangfoldig som på alle andre folkeskoler. Der er ingen krav om særlige evner, og alle børn kommer igennem en fagligt varieret skolegang.
Når der alligevel er en mening i at tale om profilskoler, er det fordi, at hhv. videnskab, idræt og bevægelse – og musik og kunst sætter retning på hver af de tre skoler. Det oplever man blandt andet i valgfagene, ved emneuger eller med de samarbejdspartnere, som skolerne har.
3 spændende profilskoler
Rolf Krake Skolen: profilskole for science og naturvidenskab.
Nørre Boulevard Skolen: profilskole for bevægelse, idræt og motion.
Sønderlandsskolen: profilskole for kunst, kultur og musik.
Skoleudviklingssamtaler
Vores seneste skoleudviklingssamtaler fandt sted i januar og februar 2023, og arbejdet med vores fokuspunkter sker i skoleåret 2023/2024.
Fokuspunkter - Nørre Bulevard Skolen
Fokuspunkter - Rolf Krake Skolen
Fokuspunkter - Sønderlandsskolen