Principper

BAGGRUND:

Der har været et stort ønske fra Profilrådet og lærergruppen på NBS om, at der blev udarbejdet konkrete retningslinjer for brug af digitale enheder på NBS.
Dette støttes op af, at Styrelsen for Kvalitet og Undervisning i februar 2024 udkom med anbefalinger til brug af skærm i grundskoler og fritidstilbud. Styrelsen for Kvalitet og Undervisning anbefaler, at man indfører mobilfrie skoler. Der lægges op til, at skolens ledelse sætter retning for skærmbrug på skolen og bruger skolens fysiske rammer til at skabe attraktive alternativer til skærmbrug

FORMÅL:

At skabe den bedste skoledag for vores elever på NBS med mulighed for læring, socialisering og generel trivsel.

MÅL:

• At skabe plads til koncentration i undervisningen.
• At bidrage til gode pauser, hvor eleverne kan socialisere sig med hinanden og være aktive sammen.
• At understøtte elevernes generelle trivsel.

RETNINGSLINJER:

Nørre Boulevard Skolen har følgende retningslinjer for brug af skærme, smartwatches og mobiltelefoner, som gælder i timer og pauser i hele skoletiden.
Retningslinjerne er også gældende for SFO-tiden.
I timerne bruges der computere/iPads/mobiltelefoner til faglige formål. Det er læreren/pædagogen, som vurderer omfang og behov.

Eleverne må ikke anvende mobiltelefon/smartwatches i skole- og SFO-tid.
Alle elever afleverer deres mobiltelefoner slukkede ved skoledagens begyndelse til opbevaring i mobilhotel. Det er eleven selv, der sikrer sig, at mobilen bliver afleveret og låst inde. Hvis en elev har et smartwatch, skal dette være låst/off-line i skole- og SFO-tid.
Elevens udleverede computer skal ses som et arbejdsredskab og må derfor kun bruges til skolearbejde.

Skolens ledelse og medarbejdere formulerer retningslinjer for hvilke handlinger der tages i brug, hvis ikke forventninger omkring brug af digitale enheder i skole- og SFO-tid imødekommes.
 

SKOLENS ANSVAR:

Skolen underviser i digitale medier og enheder i tråd med de faglige mål for folkeskolen. Den digitale dannelse er et tema på forældremøder. Se nærmere i principper for digital dannelse. Det kan være en stor ændring at overgå til at være en mobilfri skole. Skolen skal derfor støtte eleverne i socialisering og fysiske aktiviteter, ved blandt andet at stille attraktive alternativer til rådighed på skolen. Dette gøres i dialog med elevrådet.
Lærere og pædagoger på skolen går foran som det gode eksempel og anvender så vidt muligt kun mobiltelefon i personalerummet, på kontorer eller i forberedelsesrum. I timerne er computeren det naturlige arbejdsredskab.

FORÆLDRENES ANSVAR:

Det forventes, at forældrene bakker op om skolens retningslinjer og taler med eleverne om det efter behov. Hvis smartwatches medbringes, er det forældrenes ansvar, at disse er låst i skole- og SFO-tid. Kontakt mellem elev og forældre i skoletiden skal foregå via skolens kontor tlf. 9611 5970.
Kontakt med SFO i åbningstiden på SFO tlf. 9611 5970.

ANBEFALINGER HENTET FRA:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/feb/240205anbefalinger-om-skaermbrug-klar-til-grundskoler-og-fritidstilbud

Formål

Baggrunden for arbejdet med inklusion og trivsel bygger på en forståelse af, at det enkelte barn skal opleve sig selv som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, da dette er centralt for barnets faglige og personlige udvikling.
Principperne for inklusion og trivsel indeholder en beskrivelse af skolens og forældrenes indsats for at fremme elevernes trivsel og styrke inklusionen. 

Trivsel

Den enkelte elev skal trives i både de fysiske, sociale og faglige rammer.
Social trivsel handler om, at man har det godt med sig selv og føler sig godt tilpas med dem, man er sammen med. Der skal være plads til, at man kan være sig selv samtidig med, at man anerkender og respekterer hinanden således, at den enkelte har mulighed for personlig udfoldelse og udvikling.
Faglig trivsel handler om både den enkelte elevs faglige færdigheder, koncentrationsevne, evne til problemløsning samt personlige kompetencer, der gør den enkelte elev i stand til at deltage aktivt i undervisningen.

Inklusion

Trivsel er den overordnede paraply, som sikrer elevernes hverdag og danner rammen for at kunne skabe inkluderende fællesskaber.
Inklusion handler om, at den enkelte elev oplever sig selv som en værdifuld deltager i de sociale og faglige fællesskaber samt oplever at blive taget alvorligt. Skolen vil arbejde for, at elevernes trivsel fastholdes samtidig med, at den enkeltes faglighed løftes igennem læringsfællesskaber såvel som sociale fællesskaber.

Hvordan kan skolen og forældrene i samarbejde støtte op om den enkelte elevs trivsel og inklusion?:

• Skolen skaber rammer, som fremmer medindflydelse, tryghed, medansvar og engagement gennem bl.a. elevsamtaler og forskellige aktiviteter.
• Der skal trivsel på dagsordenen, når der afholdes klassemøder, forældremøder og elevsamtaler.
• I den enkelte klasse aftales sociale spilleregler for, hvordan man er over for hinanden, hvordan stemningen skal være i klassen, og hvordan man leger sammen i frikvartererne.
• Elevernes trivsel fremmes ved, at de lærer at tage et socialt ansvar og hjælper hinanden.
• Elevrådet inddrages i, hvordan der kan skabes god trivsel blandt alle på skolen. De voksne er rollemodeller for børnene og skal være bevidste om dette i håndteringen af konflikter og omtale af andre mennesker.
• Skolen inddrager forældrene i det enkelte barns trivsel, samt inklusion i det sociale og faglige fællesskab. 
• Skolen forventer, at forældrene bakker op og samarbejder om barnets trivsel.
• Forældrene forventes at være gode rollemodeller og omtale andre elever, forældre og lærere respektfuldt.
• Forældre forventes at reagere ved opmærksomhed på mistrivsel hos eget barn eller i klassen.
• Forældre forventes at bakke op om indsatser omkring barnets og klassens trivsel.

Principperne for inklusion og trivsel skal løbende gennemarbejdes og revideres.
Oktober 2017

De 10 hurtige:

1. Skriv til færrest mulige – så ingen får unødvendige beskeder (undgå ”svar alle”-funktionen)
2. Undgå for mange budskaber i din besked – især hvis den sendes til mange
3. Formuler dig tydeligt og kortfattet – så du ikke bliver misforstået
4. Hold en ordentlig og respektfuld tone- skriv beskeder som du selv ønsker at modtage
5. Undgå ironi, fagsprog og indforståethed – det sikrer at dit budskab bliver tydeligere
6. Skriv aldrig i affekt – eller arrigskab
7. Skriv ikke negativt om enkeltpersoner – hverken børn eller voksne
8. Vær åben og imødekommende over for andres synspunkter
9. Læs beskeder i en positiv ånd
10. Vent med at besvare en følsom besked – telefonopkald eller møder er måske en bedre opfølgning

Mål for kommunikation mellem skole og hjem.

• Opleves af alle parter som anerkendende, åben, tydelig og respektfuld
• Skal opdatere omkring praktiske såvel som indholdsmæssige dele af barnets skolegang.

Ansvar:

Skolens ansvar:

• Skolen sikrer at alle forældre er informeret om, hvordan de kommer i kontakt med skolen i forskellige situationer.
• Skolen tilstræber at kommunikere tydeligt og rettidigt til og med forældrene vedrørende barnets skolegang.
• Skolens ansatte svarer på henvendelser snarest muligt og som udgangspunkt indenfor 2 arbejdsdage.

Forældrenes ansvar:

• Forældre holder sig orienterede via Aula, og et dagligt besøg derpå bør tilstræbes
• Forældre kontakter primært skolen via henvendelse på Aula. Dette kan også være med et ønske om opkald.
• At orientere om forhold i hjemmet, der har betydning for barnets trivsels og læringsmæssige vilkår.
• Forældre forsøger at tage kontakt til andre forældre i svære situationer mellem to elever, med formål at hindre konflikt eller bidrage til løsning af konflikt.

Kommunikationsformer:

AULA - er platformen hvor vi har al digital kommunikation mellem skole og hjem. Her findes følgende:

Beskeder: Her kan skrives til en enkeltperson eller en gruppe af modtagere (f.eks. klassens forældre
eller lærere) om f.eks.:

• Orienteringer
• Sygemeldinger
• Korte og informative beskeder
• Mødeindkaldelser
• Tilmeldinger/frameldinger
• Skolerelateret information og dialog
• Anmodning om telefonisk kontakt / møder
• OBS – Overvej altid om funktionen ”svar alle” skal benyttes !

Kalender: Her kan du få et samlet overblik over dit barns skema og aktiviteter

Opslag på overblik: Her kan skolen kommunikere bredt ud til en større gruppe. Opslag er information
og kan ikke svares på.

Ugeplan/lektier: Efter aftale i de enkelte klasser kan ugeplan og lektier udgives samlet på Aula.

Telefonsamtaler anvendes primært til:

• Mindre drøftelser omkring udfordringer eller bekymringer omkring det enkelte barn eller vedr. Skolen.
• Steder hvor den skriftlige kommunikation kan være svær, lang eller udfordre modtageren.

Møder/samtaler bruges til:

• Information
• Evaluering
• Handleplaner
• Svære emner og løsninger af konflikter

Husk altid at starte henvendelsen ved rette trin:
Pædagog -> Lærer-> Klasselærer -> Afdelingsleder -> Skoleleder

Man er også altid velkommen til at kontakte profilråd/skolebestyrelse.

Herudover henledes opmærksomheden på Meebook, hvor der blandt andet findes informationer som:

• Lektier/ugeplan
• Princip for kommunikation mellem skole og hjem

Formål:

Formålet med lejrskoler, skolerejser og ekskursioner er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser, der understøtter samt er et supplement til den daglige undervisning. 
Ved lejrskole og ekskursioner er der tale om forlagt obligatorisk undervisning, hvor der især lægges vægt på det konkrete og virkelighedsnære. Endvidere skal det styrke klassens og årgangens sociale samspil.

Delmål:

Socialt

• At øge elevernes dannelse, sociale forståelse og tolerance, fællesskabs- og ansvarsfølelse. 
• At arbejde forebyggende mod mobning.
• At sikre at alle elever, uanset social og økonomiske ressourcer, har mulighed for at deltage.

Fagligt og socialt

• At styrke selvstændighed.
• At give glæde ved at løse (praktiske) problemer i fællesskab.
• At give større naturglæde, -forståelse og -oplevelse, bl.a. ved at lære at udnytte sine sanser til fulde.
• At øge muligheden for mere fysisk udfoldelse, eksempelvis cykling, roning, vandring.
• At udnytte begge sider af hjernen, således at der appelleres til ”det hele menneske”.

Fagligt

• At øge kendskabet til samfundet uden for skolen som led i arbejdet med den Åbne Skole.
• At give større mulighed for fordybelse og kontinuitet.
• At give større sammenhæng mellem fagene.
• At gøre undervisningen mere realistisk.

Retningslinjer:

Det er vigtigt at sikre, at alle elever, uanset sociale og økonomiske ressourcer, har mulighed for deltage på lejrskoler og skolerejser. Det bør tilstræbes at andelen af forældrebetaling reduceres så meget som muligt.

Lejrskoler

Lejrskoler afvikles under mange forskellige former (sommerhuse, hytteture, friluftsture, kommunens lejrskoler, vandrehjem osv.). På 8. og 9. klassetrin kan der endvidere gennemføres skolerejser.

Lejrskoleophold er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Der er mødepligt for eleverne, da lejrskoler er en del af undervisningen.
 
Der opkræves 75 kr. pr. dag til forplejning. 

Skolerejser

• kan, som en vigtig del af indholdet, indbefatte kontakt med unge i andre lande.
• er et supplement til den almindelig undervisning, og formålet med turen skal ligge indenfor folkeskolelovens rammer. 
• indgår i skoleforløbet i udskolingen og har et fagligt fokus.

Der opkræves 75 kr. pr. dag til forplejning. Derudover er der en forældrebetaling til en skolerejse. Denne forældredel må maksimalt være kr. 1000 kr. pr. elev. Skal der bruges yderligere ressourcer til skolerejsen, skal det opspares ved fælles klasseaktiviteter. I særlige tilfælde og ved konkret ansøgning kan skoleleder og profilråd give et tilskud fra skolen.

Skolen betaler alle udgifter i forbindelse med lærernes deltagelse.

Lejrskoler og skolerejser planlægges i et samarbejde mellem forældre, elever og lærere.

Det anbefales, at eleverne inddrages i forberedelserne til en skolerejse så tidligt som muligt. Gerne som en del af et undervisningsforløb eller på en temadag.
Eleverne kan være med til at udvide mulighederne for skolerejser ved selv at tjene penge – det kan foregå i skole og/eller fritiden. Dette kan være gennem salg af mad eller andet – evt. i forbindelse med en skolefest.

Der kan også laves en opsparing ved indbetaling til en klassekasse. Det er vigtigt ved nyoprettede klasser (f.eks. 8. årgang) at være opmærksom på, at der ikke er penge i klassekassen ved skoleårets start.
Det anbefales, at forældrerådet støtter klassen i indsamling af penge, samt elevernes mulighed for at tjene penge ekstra penge til en skolerejse.

Ekskursioner

Ekskursioner er en del af undervisningen på alle klassetrin. Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen. Ekskursioner er en integreret del af undervisningen, hvor forberedelsen og opfølgningen foregår i undervisningen og eleverne har mødepligt.

Indskolingen:

Det tilstræbes, at der afholdes mindst en årlig ekskursion eller tur ud af huset på 0. – 5. årgang.
Det anbefales, at forældrerådet arrangerer 1 overnatning på skolen på 3. årgang.
Der er lejrskole med 1 overnatning på 5. årgang. 
Udskolingen:
Der afholdes mindst en årlig ekskursion eller tur én tur årligt ud af huset på 6. – 9. årgang.
Der er på 9. årgang én skolereje eller lejrskole med op til 4 overnatninger.
Ved etablering af nye klasser kan forældreråd og skole i fællesskab afvikle et arrangement med 1 overnatning.
 
 
 

Indledning:

Principper på NBS beskriver formål, retning, rammer og ansvar inden for et bestemt felt eller område. 
Principperne formulerer idealer der forsøges realiseret inden for det vilkår, at pædagogik og didaktik er at gøre sig kvalificerede forsøg, og på baggrund af feedback at justere så der arbejdes i retning af idealerne. 
Et princip er altså ikke en servicebeskrivelse eller et ydelseskatalog.

Formål:

Dette princip har til formål at skabe en inkluderende skole, hvor flere børn får mulighed for at lykkes i et alment skoletilbud. Vi ønsker en skole, hvor eleverne oplever faglig, social og personlig udvikling i et meningsfuldt og motiverende læringsmiljø.

Retning:

• Vi anerkender, at børn lærer forskelligt, og at det er en fælles opgave at tilrettelægge undervisningen, så alle får mulighed for at deltage og udvikle sig.
• Vi arbejder for at styrke fællesskabet i klassen, så alle elever føler sig værdifulde og anerkendte. 
• Vi har høje ambitioner for alle elever og skaber rammer, der understøtter både faglig fordybelse og social trivsel.
• Vi prioriterer forebyggende indsats og fleksible løsninger for at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger.

Rammer og ansvarsfordeling:

• Lærernes og pædagogernes ansvar:
  • Differentierer undervisningen, så alle elever kan deltage aktivt og udvikle sig.
  • Arbejder med elevernes relationer og fællesskaber for at styrke den sociale dynamik i klassen, der kan skabe en klassekultur, hvor eleverne oplever anerkendelse og tilhørsforhold.
  • Arbejder tæt sammen med pædagoger, kolleger og specialister for at understøtte eleverne og skabe inkluderende læringsmiljøer.
  • Kommunikerer tydeligt med forældre om elevens udvikling og trivsel.
  • Er en brobygger mellem skole, fritid og hjem for at skabe sammenhæng for barnet.
•  Forældrenes ansvar:
  • Bakker op om skolens fællesskaber og bidrager til en tillidsfuld og konstruktiv dialog om trivsel og læring.
  • Samarbejder med lærere og pædagoger om barnets udvikling og støtter læring derhjemme.
  • Lærer barnet at tage ansvar, vise respekt for fællesskabet og de voksne samt være en god kammerat.
• Elevernes ansvar:
  • Viser respekt for klassefællesskabet og bidrager til, at alle føler sig inkluderet.
  • Øver sig i at samarbejde, lytte til andre og løse konflikter på en konstruktiv måde.
  • Tør bede om hjælp og hjælper selv andre, når det er muligt.
  • Udviser nysgerrighed, vedholdenhed og mod til at prøve nye ting.
• Ledelsens ansvar:
  • Skaber tydelige rammer for og støtte til lærere og pædagoger i det inkluderende arbejde.
  • Prioriterer ressourcer til tidlig indsats, samarbejde og kompetenceudvikling.
  • Understøtter et stærkt samarbejde mellem skole, hjem og eksterne fagpersoner.
  • Følger op på skolens indsats for inklusion og sikrer en løbende udvikling af praksis.

Evaluering og opfølgning:

Vi evaluerer vores indsats for inklusion gennem systematisk undersøgelse og dialog mellem elever, forældre, medarbejdere og ledelse. Vi justerer tilgange og rammer, så eleverne har mulighed for at lære i fællesskabet.
Evaluering sker fx ved National trivselsmåling, Undervisningsmiljøvurdering, faglige test, klassetrivsel.dk, Skolestyrken m.fl.