Trivselsplan for Rolf Krake Skolen

Trivsel - det er vigtigt!

Skolen arbejder til stadighed med fænomenet ”mobning”.
Vi har valgt at bruge betegnelsen trivsel for at understrege den positive effekt, dette arbejde gerne skulle have.
Som overordnet udgangspunkt for at sikre den bedst mulige trivsel, har skolen udarbejdet nedenstående leveregel:

Vision:

• Vi skal lære at være sammen på skolen, så alle føler sig godt tilpas – og det gælder også i frikvartererne og på vej til og fra skolen.

I hverdagen har arbejdet med trivsel en fremtrædende plads i alle klasser - eksempelvis udarbejder klasserne ofte deres egne leveregler. Det er afgørende vigtigt, at forældrene også er bekendt med disse leveregler og at der eksisterer en gensidig forpligtelse mellem forældre og skole til samarbejde og oplysning omkring børnenes trivsel og generelle samvær og omgangstone med andre børn og voksne.

Mål:

På Rolf Krake Skolen accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en mobbefri skole, hvor alle kan føle sig trygge, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket. Alle klasser er derfor forpligtede på at have fokus på og arbejde med elevernes sociale kompetencer jf. elevens alsidige personlige udvikling samt klassens sociale trivsel således, at den enkelte elev føler et medansvar for andre.

Tegn på trivsel

Tør være sig selv
Lyst til læring
Kammeratskab
Har venner
Hjælpsomhed

At fremme trivsel

Grundlæggende handler det om at fokusere på den gode omgangstone i alle situationer, i hjemmet, på skolen, i fritiden, ja, i alle sammenhænge.

Voksne er rollemodeller for børnene og vores håndtering af konfliktsituationer, omtale af andre mennesker, etc. vil ofte kunne aflæses i børnenes håndtering af samme. Det er et uomtvisteligt faktum at forekomsten af mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen.

I fællesskab skal vi voksne:

Være særdeles opmærksom på tegn på mistrivsel/mobning.
Have børnenes trivsel som et kontinuerligt dagsordenspunkt på møder og til samtaler.
Tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt og tage børns udsagn om mobning alvorligt ved at kontakte hinanden med henblik på at tilsikre at problemet løses i fællesskab.

Hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen
Bakke op om fællesskabsfølelsen i klassen ved at støtte barnet i eks. legeaftaler

Tegn på mistrivsel:

Her følger en liste over mulige advarselssignaler, som fortæller, at der er noget galt – ikke nødvendigvis mobning – men tegn som vi voksne må reagere på hjemme og i skolen.

• barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte tidspunkter
• barnet er bange for at gå til og fra skole – plager om at blive kørt eller vælger selv ulogisk genvej
• barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj
• barnet får blå mærker, skader og skrammer
• barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem
• barnet har ingen god ven i fritiden
• barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd
• barnet mister interessen for skolen og laver dårligere præstationer
• barnet virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør
• barnet har uforklarlige sygdomme

Forældre til børn som ikke trives bør:

• Støtte barnet og vise forståelse for dets følelser
• Gengive barnet selvtillid ved at tage fat i problemet som noget der kan og skal løses
• Kontakte øvrige forældre for at drøfte problemet og evt. lave nogle klare aftaler i fællesskab til at imødegå mobning. Det er vigtigt at dette kommunikeres til børnene.
• Kontakt barnets klasselærer.

Hvad er drilleri?

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment, men det er ikke sikkert, at den som det går ud over, synes det er sjovt.

Hvad er en konflikt?

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige. Der er ikke tale om mobning, når lige stærke personer er involveret i en konflikt.

Mobning - det vil vi ikke ha’ !

Hvad er mobning?

En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Mobning kan være af både direkte og indirekte karakter:

Den direkte mobning kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret, så som spark, slag eller verbale tilråb:

• Fysisk kontakt: At skubbe, hive i tøj, spænde ben etc.
• Mimik og ubehagelig gestus: At rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til etc.
• Tilråb og verbal nedværdigelse: At sige lede ting, racistiske tilråb, håne, true etc.

Den indirekte form for mobning kan karakteriseres ved psykiske "angreb" og handler mere om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet.
Denne form er mindre synlig og derfor sværere for lærere og forældre at gennemskue:

• Sladder og bagtalelse: At starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person for noget etc.
• Isolation: At udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser etc

Mobning er et ”hemmeligt mareridt”. Selv om det normalt sker for øjnene af andre, så lider man i stilhed. Mobning lever højt på hemmeligheder og angst.

Begrebet mobning bruges ofte misvisende om uenigheder og enkeltstående begivenheder, hvor man er blevet uretfærdig behandlet. Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og måske blot kærligt ment. For at man kan kalde noget for mobning, skal en person altså gentagne gange have været udsat for ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling fra en eller flere personer, der bevidst udfører disse negative handlinger.

Forældre til mobbere bør:

• Undgå at påføre barnet skyldfølelse, men samtidig få barnet til at føle sig ansvarlig
• Tage fat i mobningen og det uacceptable heri
• Tage fat i øvrige forældre til for at drøfte problemet og evt. lave nogle klare aftaler i fællesskab til at imødegå mobning. Det er vigtigt at dette kommunikeres til børnene.
• Kontakt også barnets klasselærer.

Hvad skal der til for at standse mobning i skolen?

Fire afgørende faktorer:

1. Mobilisering af det tavse flertal blandt eleverne
2. Engagerede lærere og pædagoger
3. Forældre, der tager medansvar.
4. Skolebestyrelse samt ledelse inddrages 

Hvis I vil læse mere om gode råd til forældre, kan I læse pjecen ”En skole uden mobning” fra Skole og Samfund. Pjecen kan lånes på skolen.

Det er målet:

• at alle børn føler sig trygge på Rolf Krake Skolen og ved, de bliver taget alvorligt
• at alle ansatte, elever og forældre føler ansvar og handler, når de oplever mistrivsel/mobning
• at alle ansatte, elever og forældre ved hvilke handlemuligheder de har, hvis de oplever mistrivsel/mobning

Det betyder i praksis:

• at der hvert 3. år foretages en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever
• at alle ansatte, elever og forældre orienteres om skolens trivselspolitik
• at der etableres en ”værktøjskasse” med materialer til forebyggelse og håndtering af mobning
• at elevrådet diskuterer, hvordan eleverne kan være med til at virkeliggøre målene
• at ledige rådighedstimer kan bruges som støtte i klasser med trivsels- og/eller mobbeproblemer
• at klassens tid jævnligt bruges til at tale om det sociale klima i klassen
• at mobning medfører indgriben
• at der samtales med mobbere
• at der samtales med mobbeofre
• at der samtales med forældre til berørte elever
• at spørgsmålet: "Tror du, der er nogen i klassen/gruppen, der ikke har det godt?" inddrages i årets elevsamtaler
• at kendskab til mistrivsel/mobning videregives til klasselærer
• at arbejdet med trivsel har en fremtrædende plads i alle klasser
• at forældrene er bekendt med klassens samværsregler
• at der eksisterer en gensidig forpligtelse mellem forældre og skole til samarbejde og oplysning omkring børnenes trivsel, samvær og omgangstone med andre børn og voksne