SFO 1

Børnene på SFO 1 er opdelt i grupper med faste medarbejdere. Opdelingen betyder at de fleste aktiviteter og ture foregår gruppevis, dog færdes børnene rundt i hele huset og har legekammerater på tværs af grupperne.

Alle grupperne holder jævnligt børnemøder. Her er børnene med til at bestemme hvad gruppens penge skal bruges til, regler på gruppen, aktiviteter, ture ud af huset m.m. Der bliver også snakket om at have ansvar for
hinanden, og for de ting vi har her på Hjaltehus.

Hver gruppe laver en ugeplan over den pågældende uges aktiviteter. Denne plan ligger på Aula.

Hver dag kl. 14.00, fredag dog kl. 13.30, samles man i gruppen og spiser frugt, hyggesnakker, læser eller leger nogle lege.

Børnene er til tider på besøg og spiser i andre grupper, dog ikke når der er børnemøder eller månedsfødselsdag. 

Månedsfødselsdage

Denne dag fejrer hver enkelt gruppe de børn der har fødselsdag den pågældende måned. Vi bager kage / laver mad og andre aktiviteter som fødselsdagsbørnene er med til at bestemme.

Fredag har vi Nintendo DS dag, og børnene må denne dag medbringe deres egen nintendo.

På SFO 1 må børnene ikke bruge deres egen mobiltelefon. Hvis en situation skulle opstå hvor en telefon er nødvendig kan telefonen på stuen bruges.

keyboard_arrow_up