Princip for vikardækning

Formål

Formålet med vikardækning er at sikre undervisningen fagligt indhold på trods af faste læreres fravær.

I valg af vikar lægges i så vid udstrækning som muligt vægt på:

  • Vikaren er lærer- /fag-uddannet
  • Vikaren har kendskab til klassen

I valg af indhold i vikarundervisning lægges der vægt på, at den planlagte undervisning gennemføres så vidt, det er muligt. Alternativt undervises ud fra, hvad der er relevant for den enkelte klasse, og som vikaren har kompetence til.

Det tilstræbes at der er tilgængeligt relevant undervisningsmateriale til rådighed for vikar, så undervisningens faglige indhold opretholdes.

Skolen laver retningslinjer for, hvordan uuddannede vikarer kvalificeres til opgaven og hvordan undervisningsmateriale skal være til rådighed for vikarer.

Skolen kan i helt særlige tilfælde vælge at elever gives fri i ydertimer. Der skal altid tages en konkret vurdering i forhold til den enkelte klasse i tilfælde af at elever gives fri i stedet for at dække klassen ind med vikar.

Ved behov for vikardækning i længere perioder:

  • Det tilstræbes at den samme vikar er gennemgående af hensyn til kontinuiteten i undervisningen.
  • Skolen informerer, via forælderintra, hjemmene om vikardækningen og forventning om omfanget heraf.
keyboard_arrow_up