Dagsorden til møde i Profilrådet for Rolf Krake Skolen

Skoleåret 2020/2021

Mødet afholdes torsdag d. 20. maj 2021 vi planlægger mødet som et virtuelt møde, set med baggrund i de seneste høje smittetal i Holstebro. Mødet er berammet fra kl. 18.30 – 19.30. Efterfølgende afholdes der skolebestyrelsesmøde for Holstebro by også virtuelt.

Afbud fra:

 

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsorden godkendt.


2. Nyt fra elevrådet

Eleverne tildeles 3.000,- som kan anvendes af eleverne.

Punktet er til orientering og drøftelse

Pengene vil blive brugt til aktiviteter med eleverne i dette skoleår. Eleverne vil blive taget med på råd.


3. Legeplads på Rolf Krake Skolen samt vedligeholdelse af udearealer

Henvendelse fra skolebestyrelsen fra Vinderup skole med opfordring til Børne- og familieudvalget til at prioritere vedligeholdelse af legeplads mv. de kommende år.

Ligeledes har Rolf Krake Skolen planer om at anvende 600.000,- på legplads i indeværende budget år.

Punktet er til drøftelse og beslutning i profilrådet herefter udarbejdes svar i skolebestyrelsen til Vinderup skole.

Hvad angår legeplads på Rolf Krake Skolen, beslutter profilrådet selv.

Skolen er godt i gang med at kigge på nye muligheder for udeområderne. Der har været samtaler med samarbejdspartnere. Der er ligeledes fokus på at få opgraderet de eksisterende udeområder.

Det er en vigtig diskussion der bliver rejst fra Vinderup. Fokus skal dog være på, at det skal ske for ”nye” penge.


4. Status på Covid-19 og undervisning/  SFO

Status for corona-situationen:

Status på 0. – 9.årg. (alle elever er nu mødt frem)
Testning af elever
Skema/ fagfaglige fag vs. få lærer/ pæd. i klasserne
SFO
Andet.

Alle eleverne er kommet tilbage. Dejligt. Skolen har generelt været forskånet for store hjemsendelser. Vi tester pt. ca. 250 der bliver tester to gange pr. uge. Der opleves god opbakning til at børn og personale bliver testet.

Før-skolebørnene er kommet godt i gang. Der er god stemning.

 

5. Målbeskrivelser for indholdet i SFO´en

Der skal igangsættes en proces hvor vi får formuleret og vedtaget en målbeskrivelse for SFO´en.

Pædagogerne sætter snarest gang i en proces, hvor målbeskrivelser bliver lavet.  


6. Næste skoleårs planlægning 2021/ 2022

Til orientering og drøftelse

Ønske om fortsættelse af afkortning af skoledagen
Etablering af erhvervsklasse
Timefordelingsplan 2021
Ressourcepersoner

Profilrådet bakker op om en afkortning af skoledagen. Lærerressourcerne bruges til to-lærerordning på 4-9. klassetrin.

Næste år ligger svømning på 5. årgang med to lektioner hele året.

Timefordelingsplanen tages til efterretning.

”Erhvervsklassen” er et nyt tiltag i udskolingen, primært 8-9. årgang. Fokus vil være på de grundlæggende fag dansk, engelsk, matematik og naturfag. Herudover vil der være praktik svarende til én dag pr. uge.

Skoleplanen er blevet færdig. Vi søger pt. to nye medarbejdere.


7. Tilfredshedsundersøgelse for Rolf Krake Skolen og SFO

Drøftelse af resultater for Rolf Krake Skolen og Hjaltehus.

Vi ligger pænt i midten, dog SFO´en lidt over gennemsnittet og skolen lidt under.

Hvordan bør vi forholde os til den?

Profilrådet havde en fin drøftelse af undersøgelsen både i skoledelen og SFO.


8. Mødeplan for kommende skoleår for bestyrelse og profilråd

Beslutte datoer for kommende skoleårs møder i profilråd og bestyrelse

Første møde i kommende skoleår er rykket til 6. sep. Resten passer med udsendte plan.


9. Eventuelt

Intet at bemærke.